lørdag, juli 29, 2006

Interessante links ? Hvad er det ?

Hej og velkommen til den første post i denne blog. Her vil jeg beskæftige mig med nogle interessante links som jeg har fundet på min vej gennem WWW´s snørklede spind ! Opdatereringsraten formoder jeg vil komme til at ligge på et par links om ugen. Om det holder vil tiden vise og det vil til tider sikkert svinge en hel del.
Skrivestilen vil være personlig nærmest intim og meningerne i denne blog vil helt og holdent stå for min egen regning. Så hvis du ikke bryder dig om det så er du velkommen til at finde på noget andet at lave end at sidde der og læse ;)

Q: Så hvad kan du som læser forvente at finde her ?
A: Kort fortalt - en blandet omgang links som jeg mener har en værdi for flere end blot mig selv tilsat mine kommentarer !

Da jeg er multimediedesigner og interesseret i videnskab og teknik - ja lidt en nørd når det tager mig ;) - så vil mange af linkene selvfølgelig lede til steder på nettet der omhandler noget med webdesign, spiludvikling, teknik, webprogrammering og sidst men ikke mindst Flash - som har min store interesse!

Andre emner vil dog også blive taget op til behandling enten fordi de lige fangede min opmærksomhed i øjeblikket, er et resourcesite eller fordi de er anderledes, spændende eller sjove på deres egen måde - originalitet vægtes højt her.

Idéen med en blog med links har spiret længe. Jeg har gennem længere tid haft en lille anonym linksamling liggende som jeg ikke har fået gjort noget videre ved. De næste par poster vil nok behandle links derfra og så gå videre med hvad jeg siden hen har fundet.

Nu skal det være og hermed er denne blog skudt igang.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hey B1.

God idé!

Har selv længe gået og barslet med ideen, men mente ikke at den tid jeg ville bruge på det ville være vel brugt eftersom det er min erfaring, at langt de fleste af dem man kender (og det ER jo nok mest dem, der vil læse i starten) simpelthen ikke "gider" at involvere sig i spændende diskussioner.

Jeg selv sendte en masse spændende (synes jeg da selv :) links rundt til folk for nogle år siden, men sjældent kommenterede folk på det, så det opgav jeg.. Men stadig! Godt initiativ, dude.

Om ikke andet skal JEG da nok følge med her og kommentere dit og dat :)

- D3i1dåse

Unknown sagde ...

Paulus Draconicus ?? Huh ? Dragen Poul ? ;)

Nå men anyways ... godt at "se" dig på disse sider! Jeg håber du kan finde noget af interesse - vi har jo nogenlunde de samme interesser så mon ikke det går.

Lyder godt at du vil følge bloggen - så er vi oppe på 1 standhaftig læser - hvad kan det ikke udvikle sig til med årene ;)